Meny
Tilbage
Teoretisk grunnlag

Logos bygger på national og international forskning om læsning og ordblindhed (dysleksi). Koblingen er mest direkte til Høien og Lundbergs (1991, 2012) forskning generelt og særligt til deres ordafkodningsmodel. Men både udvalget af deltester og tankerne omkring de centrale markører ved ordblindhed, har bred støtte internationalt. Man får en redegørelse for dette teorigrundlag i Logos-håndbogen, men særligt interesserede bør læse Høien og Lundbergs bog Dysleksi – fra teori til praksis (2012).

Ordblindhed er vanskeligheder med den tekniske side af læsningen, kaldet afkodningen. Forenklet fremstilles læsning gerne som produktet af afkodning multipliceret med forståelse (Gough & Tunmer, 1986; Høien-Tengesdal & Høien, 2012). Personer med ordblindhed har normal evne til at forstå, men har specifikke vanskeligheder med hurtigt at omkode bogstavtegn (grafem) til korresponderende bogstavlyde (fonem) og har store vanskeligheder med at genkende ord. I Logos måler man derfor både evnen til at læse tekst og ord, samt en række underliggende delfærdigheder. Resultatet fortæller os hvorfor testpersonen har det så svært med læsningen, og hvor man bør sætte ind med tiltagene.

Traditionelt har man indenfor skole og uddannelse, været mest optaget af at måle om eleverne kan læse. I dag ved vi imidlertid, at det er ligeså vigtigt at læse hurtigt. En god kombination af hurtighed og korrekthed indikerer at færdigheden er automatiseret. Derimod vil lang tidsforbrug og/eller mange fejl tyde på, at testpersonen har vanskeligheder ved opgaven. I Logos måler vi derfor både korrekthed og tidsforbrug. Der er store individuelle variationer mellem personer som har det svært med læsningen, men man ser også klare forskelle mellem forskellige aldersgrupper og ikke mindst forskellige sprog. Det danske sprog er relativt transparent (regelret ortografi) og vanskeligheder med læsningen viser sig derfor både som læsefejl og højt tidsforbrug. Alligevel ser vi en klar tendens til at antallet af læsefejl reduceres med stigende alder, mens læsetiden vedvarer som central markør af vanskeligheder.

Profilrapport

Den enkleste form du kan få Logos-resultaterne præsenteret i kaldes Profilrapport. Rapporten giver en forenklet fremstilling af hovedtendensen i testresultaterne. Man kan aldrig gennemføre tolkningen på baggrund af profilrapporten, men rapporten er godt egnet som dokumentation i forældresamtaler eller elevkonsultationer.

Profilbilder_dansk.jpg#asset:1447

Grafen viser et liggende histogram, hvor hver deltest er repræsenteret ved en søjle. Længden på søjlen korresponderer med opnået score, det betyder at lang søjle betyder høj score, mens kort søjle betyder lavere score. Tallet bag søjlen er testpersonens effektivitetspercentil på den aktuelle deltest. Effektivitetspercentilet fortæller dig hvor godt testpersonen gjorde det sammenlignet med andre på samme alder. Et effektivitetspercentil på 56,9 (deltest 9) betyder, at 56,9% af eleverne i sammenligningsgruppen (her: trin 5) gjorde det lige godt eller dårligere end testpersonen på den aktuelle deltest. Tilsvarende betyder et effektivitetspercentil på 2,4 (deltest 1, læseflow) at kun 2,4% af eleverne på trin 5 gjorde det lige godt eller dårligere. Sagt med andre ord; 97,6% af eleverne på trin 5 opnåede højere score på deltest 1 end testpersonen.

Grafen indeholder også to vertikale linjer, en rød og en sort. Den røde er den kritiske grænse som går ved percentil 15, mens den sorte linje er en «bekymringsgrænse» som går ved percentil 30. Elever med ordblindhed vil ofte score langt under percentil 15 på flere af deltesterne, og da særlig på deltesterne 1, 3, 4, 5 og 18. MEN: Selv om en elev scorer lavt på disse deltester behøver det ikke altid betyde at eleven er ordblind. Denne vurdering og tolkning kan kun certificerede testledere med specialpædagogisk baggrund gennemføre, og da med udgangspunkt i rapporttypen detaljeret rapport.

Standard rapport

I standard rapport præsenteres resultaterne i en tabel. Her får du både information om testpersonens resultat, samtidig med at gennemsnittet i valgt normeringsgruppe er opgivet. Tabellen opgiver også resultatet i såkaldte percentiler. Et percentil siger noget om testpersonens resultat sammenlignet med normeringsgruppen. Mere konkret betyder et percentil på 43 at 43% af eleverne i valgt normeringsgruppe opnåede samme eller lavere resultat. Høje percentilværdier henviser til godt resultat, mens lave percentilværdier indikerer vanskeligheder. Percentilværdier under 15 tyder på større vanskeligheder.

De fleste deltester i Logos måler både korrekthed og tidsforbrug (R1 eller R2). Tabellen indeholder derfor information om begge, først korrekthed (kolonne 2) og derefter tidsforbrug (kolonne 3). Den sidste kolonne (kolonne 4) henviser i de fleste tilfælde til det såkaldte effektivitetspercentil, som er et kombineret mål for korrekthed og tidsforbrug. Dette tal finder du også i Profilrapporten.

I hver af kolonnerne 2 og 3 står der tre rækker tal. Det første tal opgiver elevens score, enten i procent korrekte svar (kolonne 2) eller som tidsforbrug i sekund (kolonne 3). Tallet i midten er gennemsnittet i valgt normeringsgruppe, mens det sidste tal giver information om hvilket percentil værdier svarer til.
Tabellen består nogle gange også af flere rækker. I disse tilfælde vil den første række, Total score, give information om hovedresultatet på valgt deltest. De efterfølgende rækker giver supplerende information om testpersonens resultat indenfor forskellige ordgrupper eller kategorier. I eksemplet nedenfor kan du få information om hvor godt testpersonen gjorde det, når han læste korte nonord til sammenligning med når han læste lange nonord. Tabellen indeholder også information om enkle og komplekse nonord.

fonologisk_lesing_dk.jpg#asset:1393

Detaljeret rapport

Den detaljerede rapport er, som navnet tilsiger, den rapporttype der giver nøjagtig og detaljeret information om testresultatet. Her får du i tillæg til tabellen (se Standard rapport) også en liste over alle opgaver i deltesten. I listen præsenteres alle opgaver i samme rækkefølge som i testen, og du får information om hvorvidt opgaven blev løst korrekt (R) eller forkert (G). Du får også oplysninger om hvor lang tid der gik med at løse opgaven (R1 eller R2).

fonologisk_lesing2_dk.jpg#asset:1394

Reaktionstider

Effektivitetsscoren henviser til et kombineret mål af korrekthed og tidsforbrug. Det betyder at hvis man skal få en god score i Logos, må man oftest svare både rigtigt og hurtigt. Årsagen til at inkludere tidsforbrug i tillæg til korrekthed, er at forskning har vist at læsevanskeligheder og dysleksi lige så godt kan give sig udslag i lav læsehastighed og forlænget tidsforbrug på læserelaterede opgaver, som forkert svar. Endvidere forudsætter god læsefærdighed at flere af delfærdighederne er automatiseret, og tidsforbrug er en god indikator på grad af automatisering.

I Logos måler vi 2 reaktionstider: reaktionstid 1 (R1) og reaktionstid 2 (R2). R1 måler tiden fra opgaven bliver præsenteret på skærmen til eleven begynder at svare (f.eks. begynder at læse). R2 måler tiden fra opgaven præsenteres på skærmen, til eleven er færdig med at svare. Især det sidste mål er vigtigt, da personer som har besvær med læsningen kan komme hurtigt i gang, men bruge lang tid på at fuldføre.
Idet tidsforbruget tillægges så stor vægt i tolkningen, er det meget vigtigt at man som testleder passer på to ting:

  1. At mikrofonen er korrekt kalibreret (indstillet)
  2. At elevens generelle reaktionstid er indenfor normalområdet (over percentil 10)

Hvis testpersonens generelle reaktionstid eller processeringshastighed er lav, vil dette få betydning, også for målt reaktionstid i Logos. Forlænget tidsforbrug må i disse tilfælde tolkes med forsigtighed.

Indikatorskema

Med Logos følger et Indikatorskema. Indikatorskemaet giver dig en oversigt over nogle almindelige indikatorer på ordblindhed, samtidig med at man i skemaet også siger noget om, hvor mange indikatorer man skal have, for at kunne konkludere med ordblindhed. Skemaet har 5 hovedindikatorer og 10 tillægspunkter. I udredningssammenhæng skal man altid udfylde dette skema og vedlægge det sammen med testresultaterne og vurderingen.

indikatorskjema_dansk.jpg#asset:1501