Meny
Tilbage
Hvad er ordblindhed (dysleksi)?

Ordblindhed er en speciel form for læse- og skrivevanskeligheder, som er forbundet med et svigt i det fonologiske system. Selve ordet dysleksi er sammensat af ordene "dys" og "lexia", hvilket korrekt oversat betyder "vanskeligheder med ord". Disse vanskeligheder kan også forekomme hos højt begavede individer.

Hvad er årsagen til ordblindhed?

Årsagerne til ordblindhed er, som nævnt, primært forbundet med et svigt i det fonologiske system. Der er stadigvæk mange uklarheder med hensyn til ordblindhedens natur. Vi ved alligevel, at disse læse- og skrivevanskeligheder ikke skyldes dårlig begavelse. Ordblindhed skyldes heller ikke sansemæssige defekter, mangelfuld undervisning, emotionelle problemer eller understimulering på det sproglige- og kulturelle område.

Det fonologiske svigt, der antages at ligge bag ordblindhedsproblematikken, kan formodentligt føres tilbage til en fejludvikling i det centrale nervesystem, som igen bliver bestemt af en kompliceret interaktion mellem arv og miljø allerede i fosterstadiet.

Hvor ofte forekommer ordblindhed?

Ordblindhed er et af den vestlige verdens mest almindelige handicap. I Danmark kan man regne med, at flere hundrede tusinde mennesker i større eller mindre grad er ramt. Alvorlige vanskeligheder med ordblindhed forekommer hos 3-5% af befolkningen. Det betyder f. eks., at der er ordblinde elever i næsten alle skoleklasser. Eftersom definitionen af ordblindhed er noget flydende, får man forskellige vurderinger af antal ordblinde i diverse undersøgelser.


Er der specielle kendetegn ved ordblindhed?

Det er to hovedkendetegn ved ordblindhed:
(1) Store vanskeligheder med at læse ord og (2) store og ofte vedvarende vanskeligheder med retstavning.

Det er den tekniske side af læseprocessen, som svigter hos ordblinde. De har normal færdighed i at forstå læst tekst. Da god læseforståelse afhænger af god teknisk læsefærdighed, oplever man ofte, at ordblinde får sekundære problemer med læseforståelsen.

Læsevanskelighederne kommer til udtryk på forskellige måder - som f. eks. vanskeligheder med at skelne mellem nærtliggende lyde og enslignende bogstaver, vanskeligheder med at binde lyde sammen til ord, vanskeligheder med at dele ord ind i hensigtsmæssige ortografiske segmenter og vanskeligheder med at genkende ord som helheder.

I retstavningen finder man ofte fejltyper som udeladelser og tilføjelser af bogstaver, ombytninger af bogstavernes rækkefølge i ordet, sammentrækning af to ord til eet ord eller opdeling af eet ord til flere "ord" og lydret stavemåde, hvilket betyder, at ordet skrives, som det udtales. De vanskeligheder og fejltyper, som ordblinde viser i både læsning og retstavning, forekommer også hos andre elever, som ikke er kommet så langt i deres udvikling. Dette betyder altså, at ordblindes kvalitative fejlmønster ikke behøver at være specielle signaler om ordblindhed.

Er der forskellige former for ordblindhed?

Ordblinde elever er indbyrdes forskellige. Deres læse- og stavevanskeligheder kan vise sig på forskellige måder. Disse forskelle har fristet mange forskere til at forsøge at inddele ordblinde i forskellige kategorier, f. eks. visuel og auditiv ordblindhed. Normale børn viser dog også store individuelle forskelle i læse- og staveudvikling. Vi ved nu lidt om, hvorvidt ordblindes forskelligheder har noget med de egentlige årsager til ordblindhed at gøre. En nyere form for diagnostisering, som vi har valgt at kalde procesanalyse, kan vise sig at være et nyttigt redskab til at få mere indsigt i forskellighederne mellem ordblinde og vil på sigt kunne give svar på spørgsmålet, om ordblindhed kan inddeles i klart afgrænsede undergrupper.

Er ordblindhed mere almindeligt blandt drenge end piger?

Det er en almindelig opfattelse, at flere drenge end piger er ordblinde. I flere forskningsresultater opereres der med forholdet 4:1. I nyere forskningsrapporter stilles der nu spørgsmål ved, om denne store kønsdiskrepans virkelig er reel, eller om den bare afspejler forhold ved selve udvælgelsesproceduren.

Hvorfor har ordblinde så store vanskeligheder med at læse?

De ordblindes hovedproblem gælder ordafkodning. I læseprocessen betyder det, at de har vanskeligheder med hurtigt, sikkert og automatisk at identificere de skrevne ord i en tekst. Deres læsning bliver langsom, ”haltende” og besværlig. De må anstrenge sig så meget med ordafkodningen, at det går ud over forståelsen. Ordblindes vanskeligheder med at forstå en tekst hænger altså primært sammen med deres mangelfulde ordafkodning. Når de lytter til en tekst, som bliver læst op for dem, har de ofte ingen vanskeligheder med at forstå indholdet.

Hvorfor har ordblinde så store problemer med retstavningen?

For at kunne stave korrekt må de indre forestillinger om, hvordan et ord er opbygget, være præcise. Ordblinde har i almindelighed ikke sådanne klare indre forestillinger om ord. Det gælder især lange og sjældne ord, ord der er vanskelige at udtale, eller ord som ikke staves lydret. Fordi ordblinde læser forholdsvis lidt, bliver de heller ikke fortrolige med skrevne ord.

Har ordblinde dårlig håndskrift?

Mange ordblinde elever har dårligere håndskrift end normale læsere. Dette kan til dels skyldes den forsinkede, finmotoriske udvikling, som karakteriserer mange ordblinde børn. Der findes også mange gange en emotionel faktor. Bogstaverne er negativt ladede - noget ubehageligt som man helst vil undgå. Derudover kommer også mangelfuld træning. Ordblinde børn lærer sig ofte, hvordan man undgår at arbejde med skriften. Endelig kan den dårlige retstavning spille en vis rolle. Eleven forsøger at skjule sin usikre stavning med en utydelig håndskrift.

Kan vanskeligheder med ordblindhed overvindes med alderen?

Prognosen for ordblinde er i almindelighed ikke så god. Mange går ind i onde cirkler, som er meget vanskelige at bryde. Velbegavede ordblinde kan alligevel med hjælp, opmuntring og hårdt arbejde overvinde sine læsevanskeligheder. Retstavningsvanskelighederne er mere hårdnakkede og bliver ofte permanente. Heldigvis har mange fundet stor hjælp i moderne ordbehandlings-programmer til computere, hvor stavekontrol indgår. Mange voksne ordblinde har lært sig effektive strategier til at skjule sine læse- og stavevanskeligheder. I længden er det uhyre vanskeligt at klare sig i samfundet uden funktionelle læse- og skrivefærdigheder.

I løbet at det sidste årti har stadig flere mennesker fået længere uddannelser. Uddannelserne stiller stadig større krav til selvstændigt skriftsprogligt arbejde. Computere invaderer erhvervsliv og hverdagsliv for stadig flere mennesker. Moderne informationsteknologi stiller store krav til skriftsproglig præstation, hvor ordblinde ubarmhjertigt kommer til kort.

Er antallet af ordblinde øget i de sidste år?

Hvis ordblindhed i første omgang er en biologisk/arvelig afvigelse, er det næppe sandsynligt, at der er sket en forøgelse i antallet af ordblinde. Derimod kan man tale om en forøgelse på et andet plan. Samfundets krav om effektiv skriftsproglig færdighed vokser stadig. Hvor man tidligere i ganske mange erhverv kunne klare sig med en beskeden læsefærdighed og næsten ingen skrivefærdighed, kan man i dag næsten ikke finde noget erhverv uden høje krav til skriftsproget. Det betyder, at stadig flere mennesker med disposition for ordblindhed kommer til kort.

Hvad kan der gøres for at hjælpe ordblinde elever?

Der findes ingen vidunderkure. Det handler om et langsigtet og tålmodigt arbejde, hvor det i første omgang gælder at forsøge at styrke ordafkodningsfunktionen. Dette kan ske på mange måder. Det afgørende er, at elevens læselyst vækkes. Man kan kun lære at læse ved at læse. Hvis eleven får mange og vellykkede møder med skriftsproget, øges chancerne væsentligt for, at afkodningsfunktionen kan styrkes. Ud over dette kan specielle tiltag have en god virkning - alt fra computerbaserede øvelser med syntetisk tale til tiltag for at fremme forståelsen. Den ordblinde elev har også behov for meget personlig støtte, da et dårligt selvbillede skal bygges op igen med varme, forståelse og opmuntring.

Kan man afhjælpe ordblindhed ved utraditionelle behandlingsmetoder?

Når de sædvanlige pædagogiske tiltag ikke synes at give hurtig og tydelig effekt, har mange søgt alternative metoder. Man har troet, at de virkelige, basale problemer er blevet angrebet, når eleven for eksempel har fået et nyt kosttilskud, bruger farvede brilleglas, lytter til visse toner, får medicin, træner øjnene eller balancerer på bomme. Listen over sådanne behandlingsforsøg er lang. Fælles for de fleste af disse metoder er, at de ikke er videnskabeligt afprøvede. Det teoretiske grundlag er i almindelighed ikke i overensstemmelse med etableret og videnskabeligt baseret viden.

Hvordan kan man finde ud af, om en elev er ordblind?

Det findes ikke noget enkelt symptom, som direkte signalerer ordblindhed. Diagnosticeringsarbejdet omfatter flere trin. Først og fremmest må man nøje afdække læse- og stavepræstationerne og finde ud af, om de er betydeligt dårligere, end man skulle forvente ud fra den undervisning, eleven har fået. Dernæst må man se nærmere på, hvordan eleven læser og skriver. Man kan sammenligne læsning og lytning for at se, om forståelsen er alment dårlig eller ej. Fonologiske vanskeligheder kan man undersøge ved at lade eleven læse nonord og ved at lade eleven segmentere talte ord i fonemer. Endvidere kan man afdække en række mulige hindringsfaktorer, der kan medvirke til læse- og stavevanskeligheder.

Kan man forebygge ordblindhed?

Hvis ordblindhed egentlig har en biologisk/arvelig baggrund, er det ikke let at forebygge en disposition for ordblindhed hos et individ. Derimod kan tidligere indsatte tiltag medvirke til, at problemerne med ordblindhed ikke bliver så store. Gennem leg og øvelser med sprogets formside allerede i førskolen, kan det fonologiske system opøves. Fonemer kan efterhånden blive tilgængelige sproglige byggesten, og barnets møde med skriften kan blive blødere og mere lystbetonet. Flere undersøgelser tyder på, at sådanne sproglege kan virke forebyggende.

Er der nogen sammenhæng mellem ordblindhed og allergi/astma?

Dette spørgsmål har man forsøgt at belyse i flere undersøgelser med delvist modstridende resultat. Baggrunden har været en teori om nervesystemets udvikling på fosterstadiet, hvor også immunsystemet på en kompliceret måde er omfattet. En del af de afvigelser, som man har fundet i hjernen hos ordblinde, skulle efter denne teori delvist skyldes en forstyrrelse i udviklingen af kroppens immunsystem. Visse data tyder nu på, at ordblindheder mere almindelig blandt allergikere, end man kan forvente i et normalmateriale. Indtil videre bør man være forsigtig med at drage for bastante slutninger og huske på, at de fleste allergikere ikke er ordblinde, og at de fleste ordblinde ikke har alvorlige allergiske symptomer.

Er der nogen sammenhæng mellem ordblinhed og venstrehåndethed?

Dette spørgsmålet må også besvares med forsigtighed. Det afhænger til en vis grad af, hvordan man måler venstrehåndethed. Når det gælder håndethed, kan man tænke sig en skala fra ekstrem højrehåndethed til ekstrem venstrehåndethed. Mange individer befinder sig et sted imellem disse yderpunkter. En del undersøgelser tyder nu på, at ordblindhed er mere sædvanligt blandt elever, som er ambilaterale, dvs. mangler klar hånddominans.

Har ordblinde dårlig hukommelse?

De fonologiske problemer, som kan være forbundet med ordblindhed, giver ofte indirekte problemer med hukommelsen. Det handler da om korttidshukommelsen eller arbejdshukommelsen, hvor f. eks. navne, bogstaver eller andet materiale er kodet i sproglig form. Den dårlige fonologiske kodning kan medføre, at det bliver vanskeligt at opbevare en lang sætning i hukommelsen. Dette kan igen føre til problemer med forståelsen. Et andet problem kan være at huske nye ord. De nye ord bliver dårligt indkodet og dermed vanskelige at hente frem. På den måde kan en del ordblinde have større vanskeligheder end normale læsere med at udvikle sit ordforråd. Her har vi endnu en årsag til dårlig læseforståelse.

Er ordblinhed forbundet med adfærds-vanskeligheder?

Et tidligt nederlag i skolen på et område, som er højt vurderet af omverdenen, skaber altid vanskeligheder som strækker sig udenfor det felt, hvor følelsen af nederlag finder sted. Flere undersøgelser har vist, at en del adfærdsvanskeligheden har sin oprindelse i ordblindhed. Det betyder ikke, at de fleste ordblinde får alvorlige adfærdsvanskelighder, men det er alligevel forholdsvist almindeligt, så man skal være opmærksom på det. Onde cirkler må brydes tidligt.

Har ordblinde opmærksomhedsproblemer?

Ordblindhed er ofte ledsaget af opmærksomhedsproblemer. Ordblinde børn kan have vanskeligheder med at sidde stille. De synes at være ukoncentrerede og utålmodige, når de skal lære noget nyt. Det er imidlertid ikke let at vide, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Et tidligt nederlag med skriftsproget kan senere give symptomer på opmærksomhedsproblemer. En del børn kan også have opmærksomhedsproblemer med sig, når de kommer i skole, hvilket naturligvis vanskeliggør læse- og staveindlæringen.

Har ordblinde dårlig motorik?

Hvis man sammenligner en stor gruppe ordblinde børn i 8-9 års alderen med en gruppe jævnaldrende normale børn, finder man, at det blandt ordblinde er langt mere almindeligt med motoriske problemer. Der findes også mange ordblinde børn, som har en helt normal motorisk udvikling. Det er næppe sandsynligt, at det motoriske system direkte har noget med det fonologiske at gøre. Dårlig motorik er sandsynligvis ikke nogen direkte årsag til ordblindhed. At dette undertiden forekommer sammen med ordblindhed, kan have noget at gøre med en almen modenhedsforsinkelse hos en del ordblinde, eller det kan skyldes mere omfattende neurologiske dysfunktioner. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at mange børn med dårlig motorik overhovedet ikke har problem med at lære sig at læse eller stave.

Har ordblinde specielle øjenbevægelser?

Når man registrerer og måler øjenbevægelser under læsning, finder man et meget mere uregelmæssigt mønster hos ordblinde end hos normale læsere. Ordblinde har flere og længere tilbagespring (regressioner), flere fikseringer og længere fikseringstider. Spørgsmålet er imidlertid, om dette er en bagvedliggende årsag til læsevanskelighederne, eller om det bare afspejler, at teksten er vanskelig at læse for ordblinde. Hvis normale læsere får meget vanskelige tekster, oplever man, at de også har uregelmæssige øjenbevægelser og mange tilbagespring. I nogle undersøgelser, hvor man bare har vist lyspunkter, som forsøgspersonen skal følge med øjnene, har ordblinde også haft større vanskeligheder end normale. Her kan det ikke skyldes teksten. Det er stadig uklart, hvad der er årsag til disse uregelmæssigheder i øjenbevægelserne.

Er ordblindhed forbundet med dårlig artikulation?

Dårlig artikulation kan indebære, at de indre fonologiske forestillinger om ord er uklare. Der findes altså en kobling til ordblindhedens grundproblem. Mange ordblinde børn har imidlertid ingen artikulationsproblemer.

Har ordblindhed noget med hørelsen at gøre?

Dårlig hørelse kan ikke anses som en årsag til ordblindhed. Børn, som har nedsat hørelse f. eks. som følge af ørebetændelse, har imidlertid et ekstra handicap ved læseindlæringen. Den dårlige hørelse kan bidrage til, at de indre fonologiske forestillinger om, hvordan ord er opbyggede, er upræcise.

Har ordblindhed noget med forsinket sprogudvikling at gøre?

En del børn har visse vanskeligheder med korrekt udtale i den sidste del af førskolealderen. Hvis det handler om vanskeligheder med at sige "r" eller "s" korrekt, kan vanskeligheden være ganske almindelige. Den fører sjældent til læsevanskeligheder. Mere fundamentale vanskeligheder giver sig udtryk på en mere gennemgribende måde, hvor dårlig udtale ledsages af et lille ordforråd og mangelfuld udviklet syntaks. I sådanne tilfælde vil koblingen til ordblindhed være mere almindelig. Der findes imidlertid mange børn med forsinket sprogudvikling, som ikke bliver ordblinde.

Har ordblindhed noget med synet at gøre?

Flere store undersøgelser har i den sidste tid vist, at ordblinde i sammenligning med normale læsere ikke viser nogen afvigelser i synsfunktionerne, hverken når det gælder synet på eet øje ad gangen, eller når det gælder samsynsfunktioner. Naturligvis kan ordblinde ligesom normale rammes af synsproblemer. For ordblinde kan dette være en ekstra spidsbelastning, som yderligere hindrer udviklingen af en god læsefærdighed.

Er det nogen sammenhæng mellem ordblinhed og matematikvanskeligheder?

En sammenhæng mellem ordblindhed og matematikvanskeligheder kan opstå på flere forskellige måder. Selvfølgelig kan en ordblind elev få vanskeligheder med matematiske problemer, når problemerne er verbalt formuleret og kræver læsefærdighed. På et andet plan kan matematikvanskeligheder opstå ved, at en del ordblinde har vanskeligheder med sekvenser og retninger. De har f. eks. vanskeligheder med at lære sig multiplikationstabellen og at huske talrækker i rigtig rækkefølge. Problemer med fonologisk afkodning, kan også indvirke på evnen til at fastholde og manipulere tal i korttidshukommelsen, f. eks. ved hovedregning.

Et andet problem kan være forbundet med de ordblindes dårlige håndskrift. Tallene kommer i forkert position eller bliver utydeligt udformede, så risikoen for forveksling øges. Endelig kan matematikvanskeligheder opstå som følge af de socio-emotionelle problemer, som rammer mange ordblinde. Matematik kræver koncentration og udholdenhed. En elev, som er i færd med at definere sig selv som ude af stand til at lære, har ikke let ved at mobilisere den mentale energi, der kan være behov for i matematik. Til trods for dette findes der mange ordblinde elever, der ikke har problemer med matematikken. I virkeligheden er det netop deres fremskridt i matematikken, som har gjort, at deres læsevanskeligheder er blevet identificeret som udtryk for ordblindhed.

Er ordblindhed arvelig?

Det er almindeligt, at ordblindhed forekommer hos flere medlemmer i samme familie. Ved nærmere studier har man også fundet, at ordblindhed forekommer i visse slægter og bliver overført fra generation til generation. Til en vis grad kunne det være et spørgsmål om social arv, hvor den ældre generation formidler holdninger og vaner, som gør det vanskeligt for barnet at lære at læse. Nærmere analyser viser imidlertid, at det snarere er genetiske faktorer, der spiller den største rolle. Hvordan den genetiske nedarvning sker, ved man endnu ikke nøjagtigt. Efter al sandsynlighed drejer det sig ikke om en simpel nedarving, hvor kun et enkelt gen er involveret. Alt tyder på, at nedarvningsmekanismen er kompliceret og omfatter mange gener, der er lokaliseret mange forskellige steder i arvemassen. Ordblindhed er altid resultatet af et kompliceret samspil mellem arv og miljø, et samspil der begynder allerede i fosterstadiet. Man arver altså ikke ordblindhed; men man arver gener, som kan give disposition for ordblindhed under visse miljøbetingelser.

Er ordblindhed forbundet med hjerneskader?

Nyere neurobiologisk forskning viser, at ordblinde ofte har karakteristiske strukturelle og cellulære afvigelser i hjernen. Dels har man fundet, at et bestemt område i temporallappen oftere er lige store i begge hjernehalvdele hos ordblinde, mens normale hjerner oftest viser asymmetri. Dels har man fundet mikroskopiske forandringer i cellestrukturen i forskellige dele af hjernen hos ordblinde. Det drejer sig om yderst små vortelignende dannelser og uregelmæssigheder i cellestrukturen, der synes at være opstået i fosterstadiet. Når man har set på hjernens funktioner, har man også fundet afvigelser i frontallappen, hvilket kan forårsage opmærksomhedsproblemer hos en del ordblinde. Ved hjerneskader, der indtræffer i voksenalderen, kan der opstå alvorlige forstyrrelser i læsefunktionen. Sådanne vanskeligheder blive kaldt "erhvervet dysleksi" eller aleksi.

Har dysleksi noget med læseforståelse at gøre?

Dyslektikernes dårlige ordafkodning indvirker negativt på læseforståelsen. Deres svage selvtillid gør, at de ikke kan nærme sig en tekst på en afslappet og tillidsfuld måde. De er ofte passive og indser ikke, at forståelse kræver et aktivt, konstruktivt tolkningsarbejde, hvor deres egne erfaringer og tidligere kundskaber spiller en afgørende rolle.