Meny
Tilbage
Hvad er dysleksi?


Læsevanskeligheder er et overordnet begreb som benyttes om alle typer vanskeligheder med læsningen – uafhængig af årsag. Man kan dermed have læsevanskeligheder som følge af dårligt syn, nedsat hørelse, mangelfuld undervisning, emotionelle vanskeligheder, koncentrationsvanskeligheder osv. Dysleksibegrebet bruges imidlertid kun om en type læsevanskeligheder som er medfødt, og som skyldes en arvelig, genetisk disposition. Vanskelighederne giver sig udslag i fonologisk svigt, eller vanskeligheder med lydsiden af sproget. Fonologi betyder læren om sproglydenes funktion og et fonologisk svigt gør det især vanskeligt at lære at læse ved hjælp af lydmetoden.

Kendetegn små klassetrin

Der vil altid være store individuelle variationer, men nedenfor gives der alligevel en enkel oversigt over nogle af hovedkendetegnene ved dysleksi:

De små klassetrin:
  • Omfattende vanskeligheder med bogstavlæringen i 1. og 2. klasse (koble rigtig bogstavlyd til rigtigt bogstavtegn), kan fortsat være usikker på et par bogstaver i 3. klasse.
  • Store vanskeligheder med at lære at læse ved hjælp af lydering (trække lyde sammen til ord).
  • Læser ved hjælp af lydering også i 3. og 4. klasse
  • Mangelfuld evne til at genkende ord man har læst mange gange før (ikke, jeg, bog, skole, seng, hvad osv.)
  • Læser langsomt
  • Springer småord over når man læser
  • Udelader endelser i ord eller læser forkert endelse
  • Dårlig retskrivning (sjyling = kylling, sgole = skole, såfe = sove, sæng = seng osv.)
  • Vanskeligheder med at udtale «vanskelige» ord (Mitsubishi, rododendron, repræsentant, initiativ osv.), forenkler disse i egen udtale.
  • «Leder efter ord» når man taler. Har vanskeligheder med at huske hvad enkelte ting kaldes, især ord for ting der benyttes relativt sjældent for personen: piskeris, grus, velcrolukning, persienne, lommeregner osv.)
  • Vanskeligheder med at lære gloser, på trods af ihærdig øvning
  • Vanskeligheder med at automatisere multiplikationstabellen (men god forståelse for logikken)
  • God lytteforståelse (forstår mere når man bliver læst for, end når man må læse selv)
Ungdomsskole og gymnasium

Der vil altid være store individuelle variationer, men nedenfor gives der alligevel en enkel oversigt over nogle af hovedkendetegnene ved dysleksi:

  • Læser enten hurtigt og unøjagtigt, eller (meget) langsomt og korrekt
  • Læser kernen af ordet korrekt (f.eks. dreng), men forkert endelse (drenge i stedet for drengene)
  • Forveksler ord som visuelt ligner hinanden
  • Kan bedre lide at læse indenad, end at læse højt
  • Kan have god læseforståelse, på trods af dårlig afkodningsfærdighed
  • Store vanskeligheder i engelsk (og evt. et 2. fremmedsprog)
  • Dårlig retskrivningsfærdighed. Kan ikke regler for dobbeltkonsonanter, udelader stumt d i slutningen af ord, glemmer h’et i spørgeordene osv.
  • Vanskeligheder ved at lære fremmedord og fagterminologi (fotosyntese, biosfæren, division, adjektiv, evolution osv.)
  • Kan ikke den lille multiplikationstabel
  • Husker alt der bliver fortalt og forklaret mundtligt godt
  • Har stor gavn af brug af forskellige systemer og «logiske rækker» i læringen
Hvad gør jeg, hvis jeg mistænker dysleksi hos en elev?


Hvis du mistænker dysleksi hos en elev, bør eleven kortlægges nærmere. Hvis du allerede har resultater fra nationale kortlægninger, målprøver, screeningtester eller lignende, som bekræfter vanskelighederne, bør du kontakte skolens specialpædagog og drøfte elevens vanskeligheder med ham/hende. Mest sandsynligt vil der være behov for nærmere kortlægning, og da bør eleven testes med Logos. Hvis skolen har Logos-certificeret personale bør testningen gennemføres så hurtigt som muligt. Men husk at bede forældre om tilladelse først.
Hvis eleven ikke tidligere er blevet testet, eller der ikke før har foreligget grund til bekymring, vil det være naturlig først at begynde med enklere kortlægningsprøver (Ordkædetesten, Sætningslæseprøven el.lign). Hvis eleven scorer i en af de tre laveste staninegrupper bør eleven udredes med Logos. Igen anbefales det at kontakte den eller de ved skolen, der har det specialpædagogiske ansvar.

Det allervigtigste er hurtigt at komme i gang med gode tiltag. Og husk at Logos giver mange forslag til tiltag baseret på den enkelte elevs resultat!

Hvordan hjælper man elever med dysleksi?


Logos er udviklet netop med tanke på at afdække styrker og svagheder i læseprocessen, og på baggrund af testresultaterne anbefaler Logos aktuelle tiltag. Forskning viser, at tiltagene har bedst effekt hvis de tilpasses individuelt, gives intensivt (4-5 gange om ugen) over en kortere periode (10-12 uger) og fokuserer på udvalgte delfærdigheder. Det er vigtigt at sætte kortsigtede, realistiske mål. Mål der kan evalueres. Ingenting er mere motiverende end at få et bevis på registreret fremgang. Man kan re-teste med udvalgte deltester i Logos og benytte effektgrafen for at illustrere fremgangen. Sig gerne noget om, hvad man bør fokusere på i det videre arbejdet med at styrke læsefærdigheden, således at man kan tilrettelægge undervisningen efter elevens behov.

Hvornår kan dysleksi diagnosticeres?


Hvor tidligt dysleksi kan diagnosticeres vil afhænge af en række faktorer. Den der udreder skal have oversigt over en række faktorer, blandt andet arvelighed, undervisningstilbud grad af tilrettelægning, tidlig sprogudvikling, opmærksomhedsniveau, motivation, koncentrationsvanskeligheder osv. Årsagen til at man kortlægger alle disse områder, er at læsevanskeligheder nogen gange kan se ud som dysleksi, men så viser det sig at vanskelighederne skyldes højt fravær, flytning, mangelfuld opmærksomhed el.lign. At have oversigt over disse forhold er vigtigere jo yngre eleven er, og afgørende for korrekt diagnosticering i de små klassetrin. Ved udredning af unge og voksne er behovet for baggrundsinformation mindre, men man bør altid indhente så fyldig information som mulig.

Logometrica anbefaler, at man kortlægger og diagnosticerer så tidligt som muligt, alligevel bør man ikke konkludere med dysleksi før tredje klassetrin.

Kan man overvinde dysleksi?


Dysleksi er noget man har hele livet, men læsevanskelighederne kan man overvinde. Det er heller aldrig for sent at få hjælp, men tiltag der iværksættes tidligt har størst effekt (de første år i skolen). De allerfleste med dysleksi lærer at læse, men mange har vedvarende vanskeligheder med højtlæsningen (læseflow) og retskrivningen.

Hjælpemidler


Mange har særligt god nytte af forskellige hjælpemidler. Hjælpemidlerne tildeles af kommunen efter ansøgning fra skolen. Det er normalt at søge om tilskud til pc, staveprogram (Lingdys, Textpilot el.lign.) og lydbøger. Men der findes også en række andre nyttige hjælpemidler, tilpasset forskellige aldersgrupper.