Meny
Hvad er årsagen til dysleksi?


En række studier og store forskningsprojekter er blevet gennemført for nærmere at kortlægge dysleksiens biologi, hjernens funktion og struktur hos dyslektikere, karakteristiske kendetegn ved dysleksi, læsevanskelighedernes resistens og effekten af tiltag. Der er ikke plads til at redegøre for alt dette her, men hvis du er interesseret finder du aktuelle referencer nederst på siden. Disse studier har imidlertid afdækket, at dysleksi er genetisk bestemt1, vi ved at MRI (Magnetic Resonance Imaging) har afdækket afvigelser både i forhold til hjernens struktur2 og funktion3 hos personer med dysleksi, og forskere er enige om, at vanskelighederne resulterer i underliggende fonologisk svigt4.

Det er imidlertid vigtig at understrege, at selv om dysleksi er arveligt, så er det en genetisk disposition for dysleksi for dysleksi, man arver – ikke selve vanskelighederne. Derfor vil miljøfaktorer i høj grad bidrage til at bestemme i hvilken udstrækning disse dispositioner skal give sig udslag i manifest dysleksi. Information om genetisk disposition bør alligevel tages alvorligt. Studier har vist, at hvis ældre søskende har dysleksi, er der ca. 30% sandsynlighed for at yngre søskende også har dysleksi. Tilsvarende er sandsynligheden for at udvikle dysleksi mellem 30-50%, hvis mor eller far har dysleksi!


Definitioner


Høien og Lundberg (1991, 2012):

«Dysleksi er en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af et svigt i det fonologiske system.»

IDA (International Dyslexia Association, 2003):

«Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties wiht accurate and/or fluent word recognition and poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and provision of effective classroom instruction.»

Bosse og Voldois (2008):

«Omfattende og vedvarende vanskeligheder med at læse ord hurtigt og korrekt.»

Kendetegn barneskolen

Lige så vigtigt som at bestemme bagvedliggende årsager, er det at gøre klart hvilke kendetegn dysleksi har5. Mange centrale forskere har understreget betydningen af at iværksætte tiltag tidligt6, og en forudsætning for en sådan tidlig intervention er viden om symptomer og tilgængelighed til gode kortlægningsværktøjer.

Selv om der altid vil være store individuelle variationer, gives der alligevel en enkel oversigt over nogle af hovedkendetegnene ved dysleksi:

  • Store vanskeligheder med at automatisere bogstavkendskabet
  • Store vanskeligheder med at tilegne sig fonologisk læsning
  • Benytter fonologisk afkodningsstrategi som hovedstrategi
  • Mangelfuld udvikling af ortografisk ordgenkendelse
  • Lavt læsetempo
  • Dårligt læseflow
  • Kobler forkert fonem til præsenteret grafem
  • Bytter om på bogstaver, udelader og/eller tilføjer bogstaver
  • Springer småord over
  • Udelader endelser i ord
  • Dårlig retskrivning. Mange skriver fonologisk korrekt (vem, sæng), mens andre ikke er i stand til at få ordet fonologisk rigtigt (sjuling = kylling, såfe = sove osv.)
  • Vanskeligheder med at artikulere fonologisk komplekse ord (Mitsubishi, rododendron, repræsentant, initiativ osv.).
  • «Ordledningsvanskeligheder», vanskeligheder med fonologisk genkaldelse af lavfrekvente ord (visp, grus, persienne, kalkulator osv.)
  • Automatiseringsvanskeligheder (vanskeligheder ved at lære gloser, vanskeligheder ved at lære klokken, vanskeligheder ved tidsbegreberne)
  • Vanskeligheder ved at automatisere den lille multiplikationstabel
  • Bedre lytteforståelse end læseforståelse
Kendetegn ungdomsskole og gymnasium

Selv om der altid vil være store individuelle variationer, gives der alligevel en enkel oversigt over nogle af hovedkendetegnene ved dysleksi:

  • Læser enten ved hjælp af mangelfuld ortografisk genkendelse (hurtigt og unøjagtigt), eller ved hjælp af fonologisk omkodning (langsomt og rigtigt).
  • Genkender grundmorfemet i ord, men bruger forkerte endelser
  • Forveksler ord der er visuelt ens
  • Kan bedre lide at læse indenad, end at læse højt
  • Kan have god læseforståelse, på trods af dårlig afkodningsfærdighed
  • Store vanskeligheder i engelsk (og evt. et 2. fremmedsprog)
  • Dårlig retskrivningsfærdighed.
  • Automatiseringsvanskeligheder: Vanskeligheder ved at lære fremmedord og fagterminologi (fotosyntese, biosfæren, division, adjektiv, evolution osv.)
  • Har ikke automatiseret den lille multiplikationstabel
  • God evne til logisk refleksion
  • Husker det der bliver fortalt og forklaret mundtligt godt
  • Har stor støtte i udvidet brug af systemer og «logiske rækker»

Selv om der altid vil være store individuelle variationer, gives der alligevel en enkel oversigt over nogle af hovedkendetegnene ved dysleksi:

  • Læser enten ved hjælp af mangelfuld ortografisk genkendelse (hurtigt og unøjagtigt), eller ved hjælp af fonologisk omkodning (langsomt og rigtigt).
  • Genkender grundmorfemet i ord, men bruger forkerte endelser
  • Forveksler ord der er visuelt ens
  • Kan bedre lide at læse indenad, end at læse højt
  • Kan have god læseforståelse, på trods af dårlig afkodningsfærdighed
  • Store vanskeligheder i engelsk (og evt. et 2. fremmedsprog)
  • Dårlig retskrivningsfærdighed.
  • Automatiseringsvanskeligheder: Vanskeligheder ved at lære fremmedord og fagterminologi (fotosyntese, biosfæren, division, adjektiv, evolution osv.)
  • Har ikke automatiseret den lille multiplikationstabel
  • God evne til logisk refleksion
  • Husker det der bliver fortalt og forklaret mundtligt godt
  • Har stor støtte i udvidet brug af systemer og «logiske rækker»
Hvornår kan dysleksi diagnosticeres?


Hvor tidligt dysleksi kan diagnosticeres vil afhænge af en række faktorer. Den der udreder skal have oversigt over en række faktorer, blandt andet arvelighed, undervisningstilbud grad af tilrettelægning, tidlig sprogudvikling, opmærksomhedsniveau, motivation, koncentrationsvanskeligheder osv. Årsagen til at man kortlægger alle disse områder, er at læsevanskeligheder nogen gange kan se ud som dysleksi, men så viser det sig at vanskelighederne skyldes højt fravær, flytning, mangelfuld opmærksomhed e.l. At have oversigt over disse forhold er vigtigere jo yngre eleven er, og afgørende for korrekt diagnosticering i de små klassetrin. Ved udredning af unge og voksne er behovet for baggrundsinformation mindre, men man bør altid indhente så fyldig information som mulig.

Logometrica anbefaler, at man kortlægger og diagnosticerer så tidligt som muligt, alligevel bør man ikke konkludere med dysleksi før tredje klassetrin.

Kan man overvinde dysleksi?


Dysleksi vil man have hele livet, men læsevanskelighederne kan overvindes. De allerfleste vil alligevel få en dyslektisk profil ved kortlægning med Logos, i overensstemmelse med det man forventer at finde hos voksne kompenserede dyslektikere. Husk at det aldrig er for sent at iværksætte tiltag. Også voksne har haft god hjælp af systematisk læsetræning. Tiltagene er imidlertid langt mere effektive, jo tidligere de iværksættes. Så vent ikke for at se om problemet går over. Tilpas læseundervisningen i dag!

Hjælpemidler


Mange har særlig god nytte af forskellige hjælpemidler. Hjælpemidlerne tildeles af kommunen efter ansøgning fra skolen og med henvisning til et dokumenteret behov. Det er mest almindeligt at søge om tilskud til pc, staveprogram (Lingdys, Textpilot el.l) og scannerpen. Lydbøger defineres som læremidler og tildeles ikke gennem kommunen. Der findes også en række andre nyttige hjælpemidler, tilpasset forskellige aldersgrupper.

1Grigorenko & Naples, 2009, 2Hugdahl og Specht, 2008, 3Temple et al., 2003, 4Vellutino et al, 2004; Høien og Lundberg, 2012, 5Shaywitz, 2003, 6Torgesen et al., 2001; Vadasy et al., 2008